Skadecenter

I vores skadescenter udføres arbejdet præcist og omhyggeligt af kompetent personale. Her sættes der ære i at udføre håndværksmæssigt og kompromisløst arbejde, der sammen med de nyeste og bedste værktøjer sikrer din bil tilbage til 100 % fabriksmål.

Erstatningsbil:
I tilfælde af skade stiller vi en gratis udlejningsbil til rådighed i reparationstiden. Lejen er gratis og du betaler selv kun for selvrisikodækning, brændstof og evt Ekstra-km udover 50km. Det er nyere modeller der bliver stillet til rådighed.

 58E0407

TRYG Forsikring:

Til forsikrede hos Tryg-IDA-Tjenestemændene oplyses, at TRYG koncernen vil modsætte sig, at du får din bil repareret hos din autoriserede mærkeforhandler ved skade. Vi har eksempler på kunder, der melder ind til os om en uanstændig behandling fra forsikringsselskabets side, når de har fået en skade på bilen og skal have den lavet. 

Tryg tryner til stadighed bilbranchen som helhed og kræver urealistisk høje rabatter som pression for ikke at forsøge at tvinge kunderne over til et discountværksted som de har lavet en aftale med. Det gør de bl.a. ved at lokke med en gratis udlejningsbil. Men sagen er, at de fleste karosseriværksteder stiller en gratis lejebil til rådighed under reparationen i forvejen. Desuden kan du risikere at der benyttes brugte reservedele.

Derfor kan vi kun opfordre bilister, der er forsikret i dette selskab, til at kræve deres selvbestemmelsesret til frit værkstedsvalg - eller helt overveje at skifte selskab hvis det ikke lykkes. Det skal fra vores side af pointeres at, hvis en bil ikke er repareret fuldstændig efter fabrikkens forskrifter, vil ikke bare bilens og dermed passagernes sikkerhed sættes på spil, men også garantien på bilen kan bortfalde.

I Danmark opgøres autoskader i et lukket system (Autotaks) hvor forsikringsselskabernes organisation Forsikring & Pension  i forvejen suverænt ansætter priserne. Kort fortalt forlanger Tryg dermed rabat på allerede eksisterende nettopriser de selv mere eller mindre dikterer. Priser der end ikke er blevet justeret i årevis.

Flere og flere værksteder og autolakerer i bilbranchen siger fra og Tryg risikerer at der snart ikke er nogen til at lave biler for de forsikrede hos Tryg.

Kontakt eventuelt vores salgsafdeling for rådgivning om forsikringsselskaber, der samarbejder med kunder og leverandører på anstændig vis.