Om Rafn-Larsen (og privatlivspolitik)

Mazda Ballerup Udstillingen

Rafn-Larsen Automobiler A/S har siden 2010 været autoriseret forhandler af det japanske bilmærke Mazda. Forretningen er en  full-service Mazda forretning med både salg af nye og brugte biler samt mekanisk værksted og skadecenter. I 2015 kom Isuzu pick-up forhandlingen i hus. Virksomheden er medlem af Autobranchen Danmark (tidligere DAF) og udover offentlig miljø- og arbejdspladsrealateret kontrol er værkstedet tilsluttet Teknologisk Instituts kvalitetskontrol. Her gennemgås værktøjets præcision samt udførte reparationer på kontroldagen.

Det tekniske personale gennemgår løbende de nødvendige kurser for at være ajour med de seneste mærkespecifikke krav til ny teknik, reparationsteknikker, materialekrav og brug af specialværktøjer.

 

Virksomhedens Vision:

Som singlebrand Mazda forhandler koncentrerer vi kræfterne om ét nybilsmærke således at Mazda kunden altid kan være sikker på at få en pålidelig relevant og kompetent oplevelse i vor forretning.

Vi ønsker at alle kunder får en positiv oplevelse hos os!

Vi vil have et team af loyale medarbejdere der tænker og arbejder rationelt for vore kunder og for vor virksomhed - Dermed også til gavn for arbejdsmiljøet.

Vi vil gennem høj kundeloyalitet udvikle og forbedre vort eksistensgrundlag for derigennem at sikre stadig forbedring og ekspansion af virksomheden.

  

Privatlivspolitik (senest opdateret 25. maj 2018)

Dataansvarlig virksomhed: Rafn-Larsen Automlobiler ApS. Formålet for dataindsamling er håndtering af kundebehov i relation til prøvekørsel, køb af bil, vedligeholdelse eller reparation af kundens bil. Det retslige grundlag for at indhente disse oplysninger grunder udelukkende i de basale informationer der er nødvendige for bilforhandleren for at kunne håndtere kundens behov. Vi indsamler kundedata via vores kontaktsider på www.rafn-larsen.dk og bilannoncer, ved telefonbestilling samt ved personlig betjening i forretningen. Det kan være i forbindelse med prøvekørsel, ved bestilling af ny eller brugt bil eller bestilling af værkstedsarbejde. I alle tilfælde er der tale om, at personoplysninger kædes sammen med en handling kunden har anmodet om.  De oplysninger vi opsamler kan være navn, adresse, telefonnummer, e-mail adresse, kørekort-nr samt data på den bil kunden ejer. I forbindelse med bilkøb opsamles ligeledes CPR nummer med henblik på at vi skal kunne registrere bilen i kundens navn i DMR (Skat's Digitale Motor Register).

Informationerne opsamles i Autodesktop (driftet/ejet af Biltorvet A/S) samt i Datamann/ Autovision økonomisystem(driftet/ejet af Ditec A/S). Desuden registreres kundeinformation i importørens system (MyMazda v/Mazda Motor Danmark)

Alle oplysninger der er opsamlet (elektronisk i vores system eller på arbejdskort/slutseddel/køreseddel) opbevares i sikret arkiv i op til 5 år efter seneste transaktion i virksomheden. Herefter slettes/destrueres oplysningerne.

Det er udelukkende medarbejdere ansat i virksomheden med kompetence der har adgang til disse oplysninger. Oplysninger i printformaet opbevares i aflåste skabe og tilgang til de elektroniske oplysninger er password beskyttede.

I forbindelse med bilkøb hvor kunden ønsker finansiering via en af virksomhedens finanseringspartnere skal vi på finansieringsselskabets vegne indhente flere økonomiske og personlige  økonomiske oplysninger, hvilket f.eks kan være oplysning om lønindkomst, om man lejer eller ejer egen ejendom m.m.  Disse oplysninger opbevares udelukkende af finansieringspartneren, gemmes ikke af forhandleren og er ikke efterfølgende tilgængelig for forhandleren.

Vores kunder har til enhver tid ret til indsigt i de oplysninger virksomheden ligger inde med og kan på foranledning bede om at få dem slettet. Henvendelse sker til den dataansvarlige i virksomheden.

Jobs hos Rafn-Larsen

Vi modtager gerne uopfordrede ansøgninger som behandles fuld fortroligt.

På forhånd tak. Med venlig hilsen, Kenneth Rafn-Larsen, e-mail krl@rafn-larsen.dk

Pt søger vi konkret: 

 ************************************************

SÆLGER  til ISUZU pick-up's søges

Er du pensioneret sælger eller flexjobber med erfaring indenfor salg til erhvervslivet, ja så er det her lige sagen!

Japanske ISUZU kom til (-bage) til Danmark i 2015 men er et kæmpestort brand ude i verden. ISUZU er verdens største producent af dieselmotorer og laver busser, kraner og lastbiler. I Danmark markedsføres og sælges udelukkende Pick-Up'n. Læs mere om produktet her www.rafn-larsen.dk/isuzu-pick-ups.aspx .

Kontakt Kenneth Rafn-Larsen for yderligere information. Tlf. 44771500 eller via e-mail KRL@rafn-larsen.dk

 

MEKANIKER

Omgående tiltrædelse

Arbejd med kvalitetsbiler fra Mazda og Isuzu.

Vi tilbyder gode arbejdsvilkår i vores lyse værksted, super kollegaer med god tone og gode karrieremuligheder/videreuddannelse

Kontakt indehave Kenneth Rafn-Larsen på tlf 26301500 eller mail KRL@rafn-larsen.dk for en snak om mulighederne.

************************************************

 

*****************************************************************

 

SKOLE/STUDIEJOB I KLARGØRINGEN:

Vi søger en ung mand til vores klargøring, primært om søndagen søndage kl 11-15. Du er  15-16 år og har lyst til biler. Der kan også blive brug for hjælpe nogle eftermiddage i løbet af ugen. Arbejdet består af let klargøring af biler men også andet forefaldende arbejde i bilhuset.  Omgående tiltrædelse. Er det dig eller kender du en frisk ung mand der bor i nærheden og mangler et meningsfyldt job så send en kort mail til Info@rafn-larsen.dk

 

*****************************************************************

 

Virksomhedens historie

Rafn-Larsen Automobiler blev etableret i 1961. Ejendommen på Energivej, der i tidsrummet 1982-2010 husede Peugeotforretningen, blev opført i 1972.

Forretningen var den første bilforretning på Energivej og lagde dermed grundstenen til "Bilbyen Ballerup" og startede ud som forhandler af Simca, Sunbeam og Chrysler. Simca blev fusioneret med Talbot og blev senere til Peugeot. Forretningen forhandlede Peugeot som een af landets afsolut største forhandler af mærket i over 25 år.  

I perioden 1982 og1990 blev det også til forhajndling af Nissan, Fiat, Seat, Zastava, Daihatsu, Chrysler og Mitsubishi.

Mazda forretningen blev indviet 1. januar 2010 og er idag en af Danmarks største Mazda forretninger målt på både bilsalg og værkstedsudvikling

For at koncentrere kræfterne om udviklingen af Mazda blev Peugeot aktiviteterne frasolgt i 2011 til Autohuset Egelund P/S.

Kenneth Rafn-Larsen drev  i 10-året fra 1990-2000, firmaet Rafco  A/S der både var et biludlejningsfirma (franchise af amerikanske Thrifty Rent-a-car) og forhandler af spansk-tyske Seat på Englandsvej (Amager) samt importselskab for de franske campingbiler Pilote.

Ejendommen Energivej, 16 hvor Mazda har til huse, blev i slutningen af 2009 kraftigt renoveret, indrettet  og tilført en helt ny og moderne udstilling – helt efter Mazda’s forskrifter. 

www.Biltorvet.dk  Rafn-Larsen Automobiler er medejer af Biltorvet. Kenneth Rafn-Larsen var meget engageret og med til at få sat Biltorvet i søen i 2012. Biltorvet er idag  Danmarks førende og mest succesrige bildatabase på nettet. Biltorvet er udover at være en database for alle der er i markedet for at skifte bil, også en markedsføringsplatform for bilforhandlerne. Biltorvet har en stor del af æren for digitaliseringen i bilbranchen i det hele taget. Til indrapportering af bildata benytter bilforhandlerne sælgerarbejdspladsen "Autodesktop". 

Ballerup Bilby:

Rafn-Larsen Automobiler er beliggende i Ballerup Bilby mellem Ballerup- Skovlunde og Frederiksundsvej-Ballerup Boulevard, og er i dag et af Danmarks største handelsområder for nye og brugte biler. Der er følgende 12 bilmærker repræsenteret indenfor kun 400 meters rækkevidde: Mazda, Isuzu, Renault, Dacia, Fiat, Citroen, Suzuki, Chevrolet, Kia, Opel, Mitsubishi, Alfa Romeo, Nissan, Seat, Peugeot og Ford. Der er adgang med bus og tog (Malmparken Station) lige til døren ligesom at Bilbyen ligger fordelagtigt ved Motorvej og hovedfærdselsårerne ind til København. Med et kæmpestort udvalg finder du altid din nye eller brugte bil i Ballerup Bilby. www.ballerupbilby.dk

 

Karriere hos Rafn-Larsen ?

Hvis du med din baggrund mener, du kan bidrage til vort firmas fortsatte positive udvikling, så tøv ikke med at sende din uopfordrede ansøgning. Vi har måske ikke lige stillingen ledig her og nu,  men alle ansøgninger vil blive opbevaret og behandlet fortroligt.

 

Ånden bag Mazda - DEFY CONVENTIONS (Udfordrer det kendte..) – Hvordan fortiden former vores fremtid

Ånden i Hiroshima er aldrig at give op (The mukainada spirit) – og at stræbe efter det bedste og tro på at intet er umuligt.
Mazda blev grundlagt i 1920 i Hiroshima i Japan og er i dag en multinational virksomhed med medarbejdere fra mange forskellige kulturer.
Det er et arbejdsmiljø med en særligt international tilgang.

 

Vores filosofi

I vores dynamiske organisation giver vi vores medarbejdere mulighed og værktøjer til at tilgå deres jobs med iværksætterånd og en følelse af ejerskab. Vi ønsker, at folk tænker kreativt og er åbne for nye udfordringer. Det er kernen i vores succes – og det er nogle af de egenskaber, vi søger, når vi rekrutterer medarbejdere til ledige stillinger hos Mazda.

 

Rafn-Larsen Automobiler er medlem af Autobranchen Danmark (tidligere DAF).

Det siger loven: § 4. Erhvervsdrivende skal give forbrugerne information om det alternative tvistløsningsorgan, jf. stk. 3, hvortil forbrugeren kan indbringe en tvist mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren. Informationen skal indeholde oplysninger om tvistløsningsorganets adresse og hjemmeside. Informationen skal være klar, forståelig og lettilgængelig på den erhvervsdrivendes hjemmeside, hvis en sådan findes, og, hvis det er relevant, i de generelle aftalevilkår  - www.bilklage.dk